
Petunias ABC i ord og billeder er kommet til bogstavet R – som i ROSE. Rosen er ubetinget blomsternes dronning, og mennesker verden over har i mere end to tusinde år dyrket roser på grund af deres udsøgte duft og vidunderlige farver. Der findes et væld af varianter, og det er indbegrebet af nydelse at sidde en sommerdag i en blomstrende rosenhave.
Hos mig er de dejlige lyserøde roser spredt fra nabohaven og har stædigt slået sig ned - uindbudte, men meget velkomne. Vi kunne næsten ikke nænne det, men brugte alligevel sommerens allersidste roser på forsiden af vores allerførste blad. Og de må have bragt held, for bladet blev – og er - en succes!
Det smukke testel med roser har jeg personligt slæbt med hjem fra England (i flyveren!), og jeg tror slet ikke, at man kan få det mere. Så jeg passer godt på det og tager det kun frem ved særlige lejligheder, men sætter så meget des mere pris på det.
Du kan finde andre bud på billed ABC’en her