Man kan være samler på mange måder. Nogle samler på ganske små ting - kuglepenne, nøgleringe eller postkort - og ender med at fylde huset til bristepunktet, fordi der jo altid er plads til én til. Andre samler på større ting - antikviteter eller biler f.eks. - og her betyder prisen gerne, at der er en vis begrænsning.
Jeg er selv "begrænset" samler - af søde og hyggelige engelske tepotter. Heldigvis er min samling ikke særligt kostbar, men den giver mig alligevel mange fornøjelser. Tepotter er så hyggelige at se på, og begrænsningen ligger i placeringen. Der ER simpelthen ikke plads til flere på hylden; hvis jeg finder en ny tepotte, jeg bare MÅ have, så bliver det på bekostning af én af de andre. Og det har jeg det egentlig meget godt med.
Tidligere samlede jeg på gamle, grønne glas. De stod i mit gamle hus mellem to vinduer, og når solen skinnede på dem, fik stuen et svagt, grønt skær. Det var meget smukt, og også her var samlingen begrænset, for på et tidspunkt var pladsen i vinduet brugt op.
Der er mange fornøjelser ved at samle. Først mens man leder efter lige præcis den ting, der vil gøre samlingen perfekt, eller når man pludselig helt uventet falder over noget på et loppemarked. Derefter når man arrangerer samlingen pænt på hylden eller i skabet og går og glæder sig over den.
Når man samler, følger man sit hjerte og samler bare det, man synes om. Det er ikke sikkert, at andre deler ens smag - men pyt med det. Visse ting har man lov at gøre for sin egen fornøjelses skyld...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar