Jeg ser af og til TV-programmet på DR1 ”Kender du typen”, for jeg kan godt være lidt fascineret over, at man sådan kan sætte folk i bås. Ofte lykkes det jo ganske udmærket at gætte den udvalgte beboer, og det er næsten lidt skræmmende. Er vi mennesker virkelig så gennemskuelige, og kan man nærmest tolke typen efter indholdet i køleskabet?
Jeg bilder mig ind, at vi er meget atypiske her hos os. Vi bor med en skøn blanding af bøger, keramik, blomstrede lampeskærme og velourgardiner fra midten af forrige århundrede. Iblandet børneplakater, engelske lænestole og masser af mørkt træ. Lysekronen er fra Italien, det røde dukkehus af pap er hjemmelavet, og i hjørnet af kontoret sover en plyskanin i hængekøje. Nå ja, og så har jeg min blandede landhandel af en netbutik i spisestuen.
Mon vi kan typegodkendes? Kan du?