mandag den 26. april 2010

Mandagstema: Landlig


Jeg har altid været en landlig sjæl, selv om jeg er født og opvokset i byen. Min familie tog hvert år på landet i ferierne, og det varede aldrig længe, før jeg havde gjort mig gode venner med beboerne på den nærmeste gård. Her deltog jeg med fryd i de daglige sysler og hjalp med at muge ud hos køerne, fodre grisene og køre hø hjem.

I dag er jeg stadig ret "landlig" - jeg ved ikke noget bedre end at være ude i den fri natur og meget gerne i nær kontakt med dyr af alle slags. Disse to grisebasser er nu ikke fra en gård; det var to kælegrise, som jeg hilste på i England sidste år.

Se andre eksempler på mandagstemaet her...