Når Lene skriver om sin farmor, der lagde brænde på hendes kreative bål, kommer jeg altid til at tænke på min gamle klasselærerinde. Frk. Bruun gjorde nemlig det samme for mig.
I de første syv skoleår havde jeg glæden af at modtage undervisning fra denne dejlige dame (til venstre på billedet), der virkede så inspirerende og var med til at udvikle min lyst til at lære og til at skrive.
Når jeg udbredte mig om de utallige ting, jeg ville være - apotekerassistent, rejseleder, gartner og hvad jeg ellers fandt på - så rystede hun altid lidt overbærende på hovedet og smilede mildt. "Næ nej, du skal da skrive og være forfatter!"
Det er så utroligt vigtigt for et barn at have en eller flere voksne, der kan inspirere. Jeg var så heldig at have et par stykker... :-)
Det er i øvrigt mig nederst nummer to fra højre med den hvide T-shirt, men det havde I måske gættet...? :-)
9 kommentarer:
Jeg var som ung på husholdningsskole på et tekstilhold - ikke noget madlavning til mig, tak - jeg havde lige sejlet på langfart i to år så det var noget af et kulturchok.
MEN der havde jeg alletiders håndarbejdslærer. Da jeg år senere efter 2 børn og et par år på universitetet, fortalte hende at jeg var startet på håndarbejdsseminariet, sagde hun bare: "Det var du længe om"
Det er så dejligt med en voksen, der forstår at tolke de signaler, man udsender som barn - mange gange ved man jo dårligt selv, hvad man vil. Men man ved det, når man havner på den rigtige hylde, ikke?! :-)
At have en dejlig mentor man i forvejen ser op til og som tror på en er meget givende for en elev Mia, jeg kan godt forstå at det gav dig lyst til at lære mere.
I kærlige tanker, god Mandag aften.
Michael: Ja, jeg sender tit taknemmelige tanker til min dejlige lærer, kan du tro. :-)
Det er en gave med sådan et menneske i ens liv! Dejligt at læse, Mia! Minder mig om Monsieurs klasselærer i 6. klasse, som var helt enestående. Han blev vores ven - jeg fandt ham for 7 år siden :-)
Madame: Ja, det var sådan en dejlig historie; jeg kan godt huske, at du fortalte om det. Jeg ville ønske, at jeg også kunne møde frk. Bruun, men hun døde for mange år siden desværre.
Dejligt når nogen tror på en...;-D Hvor er du sød med foldede hænder..;-D
Det er dejligt, at der findes så gode lærere. Jeg var heldig det sidste år jeg gik i skole, mim klasselærer blev syg, så klassen fik en meget ung mand på 22 år til at undervise os. Han tog et par elever med til København en gang om måneden til en kirke hvor vi lånte malerier der blev hængt op i klassen, han tog os også med på maleri udstillinger. Det var en ny verden der åbnede sig for mig.
Rejen: Ja, det er bare så godt. Ti hi, du skal ikke tro, at jeg var så sød og mild, som jeg ser ud... ;-)
Brittsol: Det var da en dejlig innovativ lærer, du havde, og det var en sjov idé at hænge malerier op i klassen og tage på udstillinger.
Jeg havde også en yngre lærer, der pludselig kunne komme farende ind i klasselokalet for at hente os, så han kunne vise dokumentarfilm i stedet for at undervise os i regning... Jeg lærte en masse om film og kultur de år (og ikke så meget om regning, men det indhentede jeg heldigvis senere... ;) )
Send en kommentar