Ja, nu er jeg så her - i England. Vejret er lige så gråt og koldt som hjemme, og der blæser en strid vind, så det er da godt, at jeg har vintertøjet liggende stadigvæk...
Men på vejen hertil havde jeg lige en hyggelig overnatning på "mellemstationen" Brugge i Belgien. Denne gang valgte jeg er alternativt hotel, kan man roligt sige, for det var på en båd på én af kanalerne. Jeg skal vise flere billeder herfra senere, for jeg tager samme vej tilbage igen, men her kommer ét af udsigten fra værelset.
Der var et "bådtræf" om morgenen, inden vi kørte videre, så flotte gamle skibe kom lige sejlende forbi...
