Så er vi her! Lige her hvor jeg har særdeles meget lyst til at være - og meget gerne i meget længere tid end vi har lige nu.
Vi ankom en regnvåd aften ved 20-tiden, og det var heldigvis tid nok til at spise lidt dejlig mad og strække benene efter køreturen. Sjovt nok var vi ikke så trætte som ellers, men jeg har en lumsk anelse om, at eftervirkningerne efter flytning og stress nok skal dukke op. Vi må sørge for at være på forkant med sunde indtag af forskellig slags...
Næste dag skinnede solen, og selv om det blæste køligt, var det bare så dejligt. De gamle gader og kanalerne lignede sig selv, og der var forbavsende mange mennesker alle vegne - sådan på en ganske almindelig hverdag.
De har det nok lige som jeg - de kan heller ikke holde sig væk... :-)
