onsdag den 4. januar 2017

Turen går til London

Hvis du hører blandt dem, der skal en tur til London i år - så kan du finde inspiration og information i min seneste bog. Londonbogen er blevet rost og anbefalet af mange efterhånden, og jeg er superglad for, at den er blevet så fint modtaget. :-)

Da jeg skrev på bogen sidste år, var vi i London flere gange i lange perioder - sammenlagt blev det til et par måneder - og vi boede på en campingplads i byens sydlige ende. Herfra kunne vi let tage bus eller tog ind til centrum, for selv om vi HAR prøvet at køre igennem London i en syv meter lang autocamper... så er det ikke noget, vi specielt holder af...

Nogle dage to vi alle tre afsted (hunden, den rare mand og undertegnede), mens jeg andre dage gik alene. Det var især de dage, hvor jeg skulle besøge museer eller historiske huse, hvor hunde ikke var velkomne.

Jeg nød i den grad at gense den storby, som jeg som ung lærte at kende så godt - og som egentlig var årsagen til, at kærligheden til England i den grad blev antændt.

Kærligheden holder endnu - og 2017 byder selvfølgelig på nye ture i det engelske. Jeg kan dårligt vente... :-)