Viser opslag med etiketten RANSLIRPA. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten RANSLIRPA. Vis alle opslag

onsdag den 1. april 2015

Det ser godt nok dystert ud!

Det ser godt nok dystert ud i Danmark. Vores sukkerforbrug er raslet ned - sikkert på grund af al den snak om økologisk frugt og grønt - og når vi nu VED, at sukker giver energi, er det ret katastrofalt! Vi skulle jo nødig gå hen og blive en nation af slapsvanse, der ligger på sofaen dagen lang og knapt har energi til at række ud efter fjernbetjeningen...

I England har de haft lidt det samme problem, men her har de gjort noget ved det. Sidste år indførte de en stor kampagne med biler (som den på billedet) til HALV pris, så folk hele tiden kunne blive mindet om nødvendigheden af sukkerstoffer.

Kampagnen har virket. Energien er røget i vejret; englænderne piler rundt og er myreflittige, og tandlægestanden har været nødt til at etablere ekstra klinikker rundt omkring.

Se, det kunne vi lære noget af! Lad os straks opfordre regeringen til at følge det gode eksempel, så vi også i Danmark kan få noget mere energi!

mandag den 1. april 2013

Bliver påsken afskaffet?

Nu har de i flere dage snakket om helt at afskaffe påsken i EU-landene.

Og jeg kan egentlig godt forstå englændernes synspunkter: Skærtorsdag eksisterer ikke herovre; Langfredag er arbejdsdag for de fleste; både lørdag og Påskedag har butikkerne alligevel åbent og 2. Påskedag er også arbejdsdag for mange.

Hvis det bliver vedtaget på EU-plan, kommer det selvfølgelig også til at gælde for Danmark allerede fra næste år, og mon ikke den nye lukkelov alligevel er med til at udvande helligdagene?

En anden overvejende grund til afskaffelsen kunne være vejret. Når det alligevel er vinterligt og alt for koldt til at gå i haven, så kunne man lige så godt arbejde eller foretage sig noget andet fornuftigt...

mandag den 2. april 2012

Nu med farver


Ti hi, I var åbenbart ikke så nemme at narre. Heldigvis kan vi stadig give livet kulør her på blogger.com - og jeg synes lige, I skulle se den smukke rose. I farver... ;-)

Tak for alle jeres kommentarer - og rigtig god mandag...

søndag den 1. april 2012

Livet uden kulør

Det måtte jo ske!

Fra i dag - har jeg fået at vide - skal alle billeder her på blogger.com være i sort/hvide på grund af pladsmangel. Og det er i virkeligheden noget, jeg har forventet længe - for alle de farvebilleder må fylde helt utroligt meget!

Vi vænner os jo nok til det, og hvis vi bare skriver, hvilken farve tingene har - så kan man bruge fantasien og forestille sig resten. Ikke?

Denne smukke David Austin rose er i virkeligheden gul...

fredag den 1. april 2011

Har I hørt det, har I hørt det...


Det er da helt utroligt, hvad teknikken kan nu om stunder. Tænk engang, man kan få programmer, der gør, at man kan bruge sin egen computer som solarium. Det betyder selvfølgelig , at alle de solcentre, der ligger rundt omkring, godt kan pakke sammen. For hvem gider gå ud, når man kan blive smuk og solbrun hjemme i sofaen?

Læs bare her:

Using revolutionary new technology, it is now possible for you to get a real tan online. Cyber Tan’s patent pending tanning system delivers safe levels of ultraviolet light through your computer's monitor.

How does it work?

Well, without getting too technical... your computer's monitor uses ultraviolet electron transmissions using straight-line non-polarized quantum particle extrapolations to make a visible pattern on the phosphors of your screen. We use your browser window and specialized patent-pending java code to impart a polarized tracking spin to the electrons impacting the phosphors of your screen. The charge-spin particles interact with granitic chromatins, vectoring and polarizing the electron packets, which give off a low-radiation photon stream in the UV band... and that gives you a real suntan, right from the net!

It typically takes about five 10-minute Cyber Tan sessions to get the best results.