Havde jeg bare vidst...

Lone gjorde mig i en kommentar opmærksom på et helt vidunderligt digt, som jeg har læst med fryd. Samtidig fik jeg øje på et andet digt, som jeg tilfældigvis kom til at læse.

Jeg kendte det ikke - men hvor er jeg glad for, at jeg kender det nu. Kender du det?

If I knew
If I knew it would be the last time, that I'd see you fall asleep, I would tuck you in more tightly and pray the Lord, your soul to keep.

If I knew it would be the last time, that I see you walk out the door, I would give you a hug and kiss and call you back for more.

If I knew it would be the last time, I'd hear your voice lifted up in praise, I would video tape each action and word so I could play them back day after day.

If I knew it would be the last time, I could spare an extra minute, to stop and say "I LOVE YOU", instead of assuming you would know I do.

If I knew it would be the last time, I would be there to share your day, Well I'm sure you'll have so many more, so I can let just just this one slip away.

Fore surely there's always tomorrow, to make up for an oversight, and we always get a second chance, to make everything just right.

There will always be another day, to say "I love you", and certainly there's another chance, to say our "anything I can do?".

But just in case I might be wrong, and today is all I get, I'd like to say how much I love you, and I hope we never forget.

Tomorrow is not promised to anyone, young or old alike, And today may be the last chance, you get to hold your loved one tight.

So if you're waiting for tomorrow, why not do it today? For if tomorrow never comes, you'll surely regret the day.

That you didn't take an extra time, for a smile, a hug, or a kiss, and you were too busy to grant someone, what turned out to be their one last wish.

So hold your loved ones close today, and whisper in their ear, Tell them how much you love them, and that you'll always hold them dear.

Take time to say "I'm sorry", "Please forgive me", "Thank You" or "It's OK", and if tomorrow never comes, you'll have no regrets about today.

George Michael Grossman

Underlige drømme

Af og til kunne jeg godt tænke mig at vide noget mere om drømmetydning. Jeg synes altid, jeg har sådan nogle meget mærkelige og ret underholdende drømme, og jeg kan som regel huske dem, når jeg vågner.

I nat drømte jeg først, at min rare mand ”overraskede” mig med en biograftur, og han fortalte mig glædestrålende, mens vi stod i køen efter billetterne, at vi skulle se en modbydelig gyser (som jeg hader). Bagefter indrettede jeg et enormt hus med en hel masse værelser, og til sidst var jeg med til at pynte en gigant lagkage med flere lag flødeskum, og LIGE som jeg skulle til at tage en bid, vågnede jeg.

Hvor var det bare dybt uretfærdigt! Jeg ville jo ikke have taget så meget som et gram på!!!

Om at blive gammel med u-værdighed

Når jeg bliver en gammel kvinde, vil jeg gå med lilla
Og dertil en højrød hat, der hverken matcher eller klæ'r mig
Jeg vil bruge min pension på cognac og sommerhandsker
og satinsandaler – og sige, at der desværre ikke er penge til smør...

Sådan begynder et digt af Jenny Joseph, og alene den første linje har jeg taget til mig:

Når jeg bliver en gammel kvinde, vil jeg gå med lilla… :-)

Bloggerier

Jeg begyndte at skrive blog i januar uden egentlig at vide, hvad det var, jeg kastede mig ud i. Det lød bare sjovt – og også lidt underligt. For hvorfor i alverden skulle man skrive personligheder sådan ud i det åbne rum?

I starten var det min tanke at bringe nogle af de artikler, som jeg skriver/har skrevet om helse, natur og England. Det gør jeg stadig en gang imellem - men efterhånden blev min blog mere til at blive en slags hverdagsdagbog, sådan som det vist er for mange andre.

Jeg har skrevet i årevis, og jeg arbejder med at skrive, så man skulle tro, at jeg fik behovet dækket. Men på bloggen kan jeg skrive om alt muligt forskelligt - og jeg får tit de dejligste kommentarer, som jeg er meget glad for. I det hele taget er det sociale aspekt blevet en vigtig del for mig.

Rent praktisk betyder det at blogge, at man ”tvinger” sig selv til at tænke tanker. Til at formulere indtryk og nedfælde dem. Til at fotografere eller tegne eller hvad man nu kan. Til at vise og dele strikkekunst og kagekunst og al mulig anden kunst.

Kort sagt: Bloggen ”tvinger” én til at være kreativ. Alene det er da grund nok til at få sig en blog… :-)

Madvaner

I dag havde jeg et ærinde i Ordrup ved middagstid, da byen var fuld af frokostspisende unge.

Jeg så mindst tyve skoledrenge gumle på wienerbasser, som blev skyllet ned med sodavand.

Jeg så lige så mange store skolepiger, som havde været henne og købe et glas appelsinsaft og en skål frisklavet salat.

To spørgsmål faldt mig ind:

Hvem mon får flest problemer med acne og den slags... ?

Er der ikke noget, der hedder kostlære på skoleskemaet?

;-)

T-shirts

Under oprydning i butikken fandt jeg en lille stak T-shirts, som jeg fik fremstillet på et tidspunkt i forbindelse med en udstilling.

Er der mon nogen, der kunne tænke sig én?

Jeg har kun størrelse LARGE tilbage, og der er vist 9-10 stykker i mørkegrøn. Jeg sender gerne en gratis T-shirt, hvis jeg får navn og adresse tilsendt pr. mail.

Rigtig god søndag!

Et ungt par...

I en tid med 70’er fotos i blogland kommer her det allerførste billede, der blev taget af det nyforlovede par (os) i 1977. Vi mødte hinanden i februar, blev forlovet i maj og gift i november. Alt sammen samme år. Sådan skulle det bare være – åbenbart!

Og det holder endnu! Så hastværk er ikke ALTID lastværk… ;-)

Man må ofre sig...

Det er godt nok hårdt at lave blad! I går var jeg NØDT til at bage en kage og rette den an med flødeskum og bær og det hele, så der kunne blive taget billeder til SKØNNE DAGE. Og bagefter var jeg jo NØDT til at smage på den – man kan jo ikke sætte opskriften i bladet, hvis kagen ikke smager godt!

Men det gjorde den! ;-)