søndag den 14. august 2011

En sparegris


Min far var en meget økonomisk person, og jeg ville sommetider ønske, at jeg havde arvet lidt mere af hans sparsommelighed. Man kan dog ikke sige, at han ikke prøvede - for jeg husker tydeligt, at jeg som ret lille blev taget med over i den lokale afdeling af Bikuben, hvor jeg fik min allerførste bankbog. En fin gul én, som jeg var meget stolt over!

Samtidig blev jeg introduceret for begrebet "sparemærker". Det var en herlig opfindelse - især for sådan én som mig, der elsker den slags samlerier. Man kunne forvandle sine sparsomme sparepenge til frimærker, der så blev sat ind i et hæfte - og når hæftet var fuldt, kunne det indsættes på bankbogen. Typisk var værdien vist 10 kr., og jeg nød at se, at tallene i den gule bog blev større og større.

Senere opdagede jeg, at man kunne købe sparemærker på skolen også, og jeg udviklede mig i den grad til en nærigpind. Hver en ti-øre blev omsat til sparemærker, og jeg var meget innovativ, når det drejede sig om at skrabe penge sammen. Hvis ikke der var opgaver, der udløste lommepenge i hjemmet, så opfandt jeg nogle!!

Gad vide, om min far nogensinde fortrød sit initiativ... ;-)

11 kommentarer:

Inge sagde ...

..fik du ikke også den fine gule Bikube sparebøsse..?? Den husker jeg så tydeligt. :-)

REJEN sagde ...

Jeg kan også huske den gule sparekassebog og Bikuben, men ikke sparemærkerne...Men en sjov måde at spare sammen på...;-D

Mia Folkmann sagde ...

Inge: Nej, den fik jeg vist aldrig. Men jeg kan godt huske den... Jeg kan også huske deres slogan i Bikuben: "Det summer sig"... ;-)

Rejen: Ja, det er det nemlig, og jeg kan egentlig ikke forstå, at man er gået væk fra det. :-)

Gowings sagde ...

Jeg var medlem af Pondusklubben (Lndmandsbanken) - og når man havde fyldt fem sorte Pondus'er med 1-, 2-, 5-, 10- og 25 ører samt enkelte enkroner så fik man en guldpondus. Men meget sigende tror jeg, så kom jeg aldrig så langt :)

Mia Folkmann sagde ...

Gowings: Ja, det er rigtigt - jeg havde glemt Pondus. Jeg havde også sådan én - med tørklæde. Jeg fik heller aldrig en guldpondus... ;-)

Ellen sagde ...

Jeg havde sådan en kobberdims-sparebøsse, jeg ikke kan huske hvad forestiller, fra 'Den Danske Bondestands Sparekasse', senere SKS, senere SDS, senere... osv.
Vi havde også sparemærker - det var så spændende at se beløbet vokse, som du også husker.
Det var dengang, al bogføring var i hånden. Med fyldepen :-D

Madame sagde ...

Åh ja, sparemærkerne - jeg kan huske dem fra skolen :-) Jeg havde ikke selv en sparemærkebog, men jeg se sådan en for mig, når læreren højtideligt spurgte, om der var nogen, der ville købe sparemærker ... Dengang vidste jeg knapt nok, hvad det var ;o)

Annette sagde ...

I har altså være meget længere fremme derovre på Sjælland end os i det mørke Jylland! Vi havde ikke sparemærker og sparebøssen kom absolut ikke på højde med den skønne, du viser i dit indlæg. Det var en lysblå elefant og sparekassebogen var lysblå. Jeg tror, at jeg ville have været langt bedre til at spare med en gul sparekasse/bankbog ☺ ☺ ☺.
En skøn søndag eftermiddag til dig.

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Uf ja, og kan du huske blækregning i skolen. Men fint så det ud... :-)

Madame: Jeg tror, at det var sparemærkerne, der lærte mig at være sparsommelig. For jeg KAN nemlig godt. Men jeg har vist arvet min fars families jyske sparsommelighed og min mors families mere "lette" omgang med pengene... :-)

Annette: Der var helt sikkert noget positivt ved en gul bankbog og så det dér slogan med "det summer sig". Du må også ha' en rigtig dejlig søndag aften... :-)

Sussi / Sussinghurst sagde ...

ohhh ja, sparemærkerne - dem havde jeg glemt - Min sparebøsse fra Sparekassen var oval og sort med blank hank - ikke noget fansy dyr eller noget, æv. Mine forældre sparede også op - til min brors konfirmation tror jeg, de havde et såkaldt spareur, indholdet blev afleveret til en mand der cyklede rundt og hentede folks opsparing, jeg kan ikke huske om de også fik mærker, eller om beløbet bare blev skrevet ind i en bog.

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Hvor sjovt! Det med at nogen cykler rundt og henter folks opsparing, det har jeg aldrig oplevet - ikke før jeg blev gift med en bornholmer. For her var det stadig brugt for et par årtier siden i hvert fald - måske stadig? :-)