Mit indlæg i går fik mig til at tænke på en anden måde at spare på. I England er det nemlig meget udbredt med kort af forskellig slags - de såkaldte "loyaltycards". Nogle butikskæder stoppede med dem under krisen, blandt andet W H Smith, som er en kombineret kiosk/boghandel, men andre kører ufortrødent videre.
Det er også meget brugt med "køb tre, betal for to", og det benytter jeg mig flittigt af, når det drejer sig om ting som tandpasta, hårshampoo, vitaminpiller og den slags, som man alligevel køber. Netop Boots, der er Englands svar på Matas (eller omvendt), har meget tit den slags tilbud, og de kan udvikle sig til det lettere komiske...
På et tidspunkt gik jeg ind i en stor Boots for at købe noget creme. Jeg købte også et par andre småting og gik hen til kassen for at betale mine indkøb, der vel løb op i små 80 kr. Jeg gav ekspeditricen mit kort, og så begyndte hun: Der er egentlig tre for to af de dér cremer. Og det behøver ikke at være cremer; det er tre for to af hele serien. Om ikke jeg ville have en ting mere, for jeg havde købt to ting fra serien? Det ville jo ikke koste mig noget...
Meget venligt og meget logisk! Heldigvis var der ikke andre mennesker i kø bag mig, så jeg skyndte mig hen og fandt en anden ting, som jeg også brugte.
Så fandt ekspeditricen en ny ting i kurven: Lige netop denne her er der to for samme pris på i denne uge. Vil du ikke have én mere? Det koster jo ikke ekstra...
Jeg pilede hen og fandt en tandpasta mere...
Se, denne her udløser en voucher, som du kan bruge, når du køber shampo af det mærke næste gang. Men hvis du nu betaler disse her ting, så kan du bruge voucheren til shampooen bagefter. Det må bare ikke være i samme ekspedition...
Jamen, indlysende. Meget smart tænkt! Selvfølgelig betalte jeg bare i to omgange...
Kunne du tænke dig at bruge de point, der er sparet op på kortet?
Øhm, jo tak. Hvor meget står der?
Det dækker fint dine indkøb her. Nu tager vi lige den igennem først...
Bagefter betalte jeg med voucheren for shampooen - hvilket udløste en ny voucher til senere brug...
Jeg endte altså med en posefuld af ting, som jeg ikke skulle betale for. Jeg kan godt huske min rare mands meget forundrede ansigt, da jeg kom bærende ud med den og samtidig gav ham de ti pund tilbage, som han havde givet mig at handle for... :-)