mandag den 25. januar 2010
England, mit England...
Vi bliver tit spurgt, hvorfor vi er så vilde med England, og hvorfor i alverden vi dog ikke købte feriehus i Frankrig eller Italien eller et andet varmt og sydlandsk sted.
Men bortset fra det forjættende ved, at man i England stadig kender begrebet service, og at det faktisk er en nydelse at gå på indkøb, så er den rene og skære sandhed bare, at vi forelskede os - dengang for snart tyve år siden, hvor vi tog til Sydengland for første gang. Forelskede os hovedkuls i landet, i naturen, i kulturen og i englænderne, der har sådan en herlig form for humor.
Siden er det blevet til 4-6 ture årligt, så vi kender snart England bedre end mange englændere... Og da vi købte Hollymount, vores skønne 350 år gamle hus, blev vi modtaget med åbne arme af naboerne og straks trukket med ind i fællesskabet – også selv om vi indtil videre kun er i huset i ferierne. Vi føler os i den grad hjemme og glæder os til, at vi om nogle år kan tilbringe mere tid derovre.
Der er så mange dejlige oplevelser i England. Naturen er mangfoldig og utroligt afvekslende, og uanset om man er til historie, til haver eller til shopping, så er der noget for enhver smag. London er dejlig, men de mindre byer er ofte mere overkommelige, og de små landsbyer er ofte indbegrebet af hygge. Her kan man sidde i et af de utallige tearooms og hygge sig med en kop te og et stykke kage, eller spise en god frokost på en gammel pub med ild i pejsen.
Man kan også besøge et af de mange historiske huse eller tilbringe nogle timer – eller hele dagen - i en af de skønne, engelske haver. Der er nok at se på og nok at foretage sig, men der er heldigvis også mange steder, der indbyder til vidunderlig passivitet. Hvor man kan sidde i egne tanker og bare fortabe sig i en flot udsigt. Hvor man kan være i fred uden e-mails og mobiltelefoner. Herligt!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Dejlig læsning, Mia, og jeg forstår jeres fortabelse! Jeg er selv kommet i England, fra jeg var syv år, og har familie i Sydengland.
Så kender du det vist lige så godt som jeg, Madame. England kan man aldrig få nok af, synes jeg.
Jeg tror, at en af grundene til, at jeg altid har været så vild med at feriere i England er, at jeg behersker sproget forholdsvis godt, hvilket man bestemt ikke kan sige om hverken fransk eller spansk...
Men sproget er kun en meget lille grund - jeg elsker England og er 100% enig i, hvad du skriver i indlægget; og uhm - en god publunch...
Jeg har ferieret i England med jævne mellemrum siden jeg var 16, så jeg er ikke vild med landet, fordi man datter har slået sig ned derovre - måske er det snarere omvendt.
Med barn og børnebørn kommer jeg naturligvis ikke mere så meget rundt på 'opdagelsesrejser', men det agter jeg at råde bod på, når vi om nogle år går på pension og de unge mennesker forhåbentlig får indrettet den 'Granny flat', de har lovet os, så vi kan tilbringe længere tid af gangen derovre.
I hvilket grevskab ligger Hollymount?
åh ja, Ellen - det er ligesom med os. Det er da helt vidunderligt at have noget at glæde sig til. Vi har planer om en autocamper og så drøne land og rige rundt, når huset er lejet ud (det er det tit).
Hollymount ligger i Worcestershire - lige imellem byerne Worcester og Great Malvern. Min favoritby er Great Malvern; der er rigtig kønt med flotte bjerge (selv om englænderne kalder det "hills"...) :-)
Jeg forstår det godt og jeg bliver næsten helt misundelig når jeg læser sådan et indlæg. Hvis jeg nogen sinde skulle flytte til udlandet, så tror jeg også, at jeg ville egne mig bedre til at bo i England end Frankrig eller Italien.
Og ærlig talt; er det ikke derfor vi alle ser Barnaby og de andre engelske krimier? Er det ikke netop på grund af landskabet? Charmen i de små hyggelige landsbyer? Deres omgangstone og deres kultur? Det tror jeg!
Jeg tror, at du ville egne dig fint til England, Jens. Bare tænk på de kæmpestore boghandler med bøger fra gulv til loft - jeg kan være dér i maaange timer... :-)
Send en kommentar