En babyalarm kan bruges til mange ting – også uden børn i huset. I det daglige bruger jeg den i min butik, for så kan jeg høre, når døren går, og jeg får kunder på besøg.
I mit tidligere hus brugte jeg babyalarmen nede i kælderen, hvor Puskis havde sin kattelem. Det var nemlig pivkoldt og blæsende, og derfor var jeg nødt til at lukke døren ind til resten af huset. Når jeg hørte klappen gå, stod jeg klar til at åbne døren for missekatten.
En juleferie havde jeg siddet og spillet Silent Hill 1 – for jeg kan også lide computerspil, hvis det er noget med at løse gåder, og hvis det er vinter. Silent Hill er ret så uhyggelig, og især musikken er virkelig gysende.
Da jeg om aftenen sad i stuen og læste, hørte jeg pludselig et meget jamrende skrig. Hårene rejste sig på mine arme, og jeg stivnede, mens jeg lyttede. Hvad i alverden var det? Skriget lød igen…
Jeg må indrømme, at det var med bankende hjerte, at jeg åbnede døren ned til kælderen. Kunne det være Puskis, der var kommet alvorligt til skade? Nej, for dér kom hun, og skriget lød igen…
Jeg listede ned og fulgte lyden, der kom fra babyalarmen. Og så gik det op for mig, at det var naboens spædbarn, der græd. Lyden gik åbenbart ind på min kanal.
Gad vide, om naboen til gengæld hørte en underlig, klaprende lyd... :-)