Da vores opvaskemaskine døde i november sidste år, var reaktionen: ”Nå pyt, den var også meget gammel, og det har aldrig skadet nogen at vaske op i hånden”.
I december (også efter julemiddagen) var reaktionen: ”Man snakker nu så godt sammen, når man vasker op”.
I januar var optimismen stadig fremherskende. ”Hvor var det godt, at vi ikke spildte penge på en ny opvaskemaskine…”
I februar: ”Kan du huske i sommerhuset, hvor vi altid vaskede op i hånden. Hvorfor var det egentlig så meget mere hyggeligt dér?”
I marts: ”Det er da utroligt, at TO mennesker og en kat kan frembringe så meget opvask…”
I april: ”Hvis huset skal sælges, er vi da nødt til at have en opvaskemaskine, der fungerer…”
I maj: ”Laver vi overhovedet andet end at vaske op?”
I juni: ”Kan du ikke prøve at se på nettet, hvad en opvaskemaskine egentlig koster?”
I juli: ”Tænk engang: I dag er det slut med at vaske op i hånden…”
VVS-manden har været her. Elektrikeren har været her. Maskinen kører, som den skal. Flaget skal hejses. HURRA!!