tirsdag den 21. september 2010

En solskinsdag




Når man har en lille butik, må man af og til ud og køre ærinder. Man kan jo lige så godt lege bybud selv, og der skal også kigges lidt på ideer til det nye magasin.

Men når dagen er så helt aldeles vidunderlig, er det kun en fornøjelse. Føllet nød det, og også mågerne slikkede sol, for jeg var helt oppe nordpå, hvor vejen ender ved havet.

Sikke et hav… Et blæsende, brusende efterårshav. Desværre havde jeg ikke tid til at gå tur langs vandet, men jeg havde tid til at nyde synet, mens jeg spiste min medbragte frokost... ;-)