Min søde kat fik gigt, da hun var ti år gammel. Hun kan selvfølgelig have haft det før, men jeg opdagede det først, da hun begyndte at humpe. Jeg bemærkede også, at hun krympede sig, når jeg rørte et bestemt sted på ryggen.
Dyrlægen mente, at det var gigt, og efter at have prøvet forskellige medicinske præparater, der ikke hjalp, og nogle naturlige, der heller ikke rigtig hjalp, begyndte jeg at undersøge alternative metoder. Jeg fandt ud af, at akupunktur i nogle tilfælde kunne være en god idé.
Så jeg fandt en dyrlæge, der kendte til akupunktur, og tog Puskis med til hende. Til min store overraskelse sad Puskis helt stille under behandlingen; ja, hun faldt faktisk i søvn. Så det var tydeligvis behageligt, og jeg havde indtryk af, at det hjalp hende.
Efter nogle uger foreslog dyrlægen, at Puskis fik lagt guld ind. Det er ganske små guldstykker, der sidder de "ømme" steder og fungerer på samme måde som akupunkturnåle. Men påvirkningen er så konstant i stedet for sporadisk.
Jeg gik hjem og læste om det, og vi besluttede os for at gøre forsøget. Det har vi aldrig fortrudt. Og jeg glemmer aldrig den glæde, der strålede ud af Puskis første gang, hun skulle gå en tur. Det gjorde ikke ondt! Hun kunne faktisk LØBE uden at det gjorde ondt! Så hun løb og løb rundt i haven.
Da al bedøvelsen havde fortaget sig, gik det ikke helt så fint, og dyrlægen fortalte så (nu), at der ville gå nogle måneder - måske endda et halvt års tid - før guldet for alvor hjalp...
Men selv om der gik 4-5 måneder, før jeg kunne se den store forskel, så har guldet tydeligvis hjulpet. Puskis humper ikke mere, og hun ømmer sig ikke, når jeg rører hendes ryg. Hun kan gå normalt. I mellemtiden er hun blevet 16 år, så på nuværende tidspunkt har hun i hvert fald haft 5 gode år.
Og de er alle pengene værd! ;-)