søndag den 3. april 2011
Stille søndag
Jeg sidder her i stuen, mens søndagen kommer listende. Alt er stille, bortset fra de to sangdrosler, der tilsyneladende har slået sig ned i hver sin halvdel af haven og konkurrerer om titlen "bedste sanger". Jeg ved ikke, hvem der vinder - men det lyder vidunderligt!
Om lidt lister jeg ud og laver morgenmad til min rare mand. Han fortjener det! Og bagefter går vi en morgentur og ser efter forårstegn. I går var der små frøer på stierne, så vi måtte passe på, hvor vi gik.
De næste dage blogger jeg fra Bornholm, for nogle af os skal over og besøge svigerfamilien. Jeg er én af dem, så mon ikke der kommer billeder fra solskinsøen? Det kunne jeg godt tro... ;-)
Go' stille søndag...
