Jeg fik aldrig vist jer den smukke rose, jeg plantede ovre i Hollymount. Eller rettere, én af de tre smukke roser, jeg fik plantet.
Jeg opdagede nemlig, at David Austins egen planteskole lå lige i nærheden af mit hus, og det skulle selvfølgelig udnyttes.
Men prøv at vælge mellem 600 forskellige varianter! Vi havde bestemt os for, at vi måtte vælge én rose hver + den, vi havde udset os på forhånd. Det var Sweet Juliet; en yndig abrikosfarvet rose, som vi havde fundet og nydt på en af vores udflugter.
Det glædede mig lidt, at jeg ikke var den eneste, der havde vanskeligheder. Overalt stod damer (det var især damer), der tænkte, grublede, overvejede, hev planter frem og satte dem på plads igen, gik rundt om dem, diskuterede og vejede for og imod. Det var et studium værd... men jeg var altså ikke bedre selv!
Til sidst forlod jeg stedet med denne her porcelænsagtige lyserøde skønhed. Queen of Sweden hedder den. Min rare mand valgte Anne Boleyn, fordi den var så sart og sød og havde et utal af knopper.
Nu står de alle tre i Hollymounts have, og de fik god jord og god plads. Jeg håber, de klarer sig, så jeg kan nyde de dejlige dufte næste gang, jeg kommer over.