Jeg fik aldrig vist jer den smukke rose, jeg plantede ovre i Hollymount. Eller rettere, én af de tre smukke roser, jeg fik plantet.
Jeg opdagede nemlig, at David Austins egen planteskole lå lige i nærheden af mit hus, og det skulle selvfølgelig udnyttes.
Men prøv at vælge mellem 600 forskellige varianter! Vi havde bestemt os for, at vi måtte vælge én rose hver + den, vi havde udset os på forhånd. Det var Sweet Juliet; en yndig abrikosfarvet rose, som vi havde fundet og nydt på en af vores udflugter.
Det glædede mig lidt, at jeg ikke var den eneste, der havde vanskeligheder. Overalt stod damer (det var især damer), der tænkte, grublede, overvejede, hev planter frem og satte dem på plads igen, gik rundt om dem, diskuterede og vejede for og imod. Det var et studium værd... men jeg var altså ikke bedre selv!
Til sidst forlod jeg stedet med denne her porcelænsagtige lyserøde skønhed. Queen of Sweden hedder den. Min rare mand valgte Anne Boleyn, fordi han syntes, at det var sådan en sød, villig ting med mange knopper... (!)
Nu står de alle tre i Hollymounts have, og de fik god jord og god plads. Jeg håber, de klarer sig, så jeg kan nyde de dejlige dufte næste gang, jeg kommer over.
19 kommentarer:
Jeg håber den dufter lige så dejligt som den ser ud.. :-)
Hvor er den smuk! Jeg har en enkelt Austin-rose, cremehvid med den dejligste duft. Den skal ikke forblive enebarn ;)
Inge: Det gør den! En meget fin og feminin duft... ;-)
Mette: Nej, nu hvor jeg har besøgt hans planteskole og set alle dejlighederne, skal jeg også have flere. Men det skal helst være dem, der er lidt hårdføre, for vores hus ligger højt og lidt vindomsust... :-)
Jeg ville elske at besøge hans planteskole... og min pengepung ville nok lide under besøget.
Jeg glæder mig til at se flere billeder af jeres roder. Også Anne Boleyn
Hvor er den smuk! Der er noget helt specielt skønt over roser. Min svigermor ville elske at besøge den planteskole. Hun har sin egen lille rosenhave herovre og elsker at nusse om sine smukke blomster. Og jeg elsker at kigge på dem! :)
Ha' en fin dag.
Austin-roser er slet ikke til at stå for. Det er lige før, jeg ønsker mig en have bare for at kunne plante dem.
Jeg gad nu godt have set den søde, villige ting! Det var Anne Buleyn vistnok slet ikke (jeg læser i øjeblikket "Young Bess" af Margaret Irwin: http://www.historicalnovels.info/Young-Bess.html)
Kan man ikke blive bare lidt betænkelig, når ens mand begynder at tale om søde, villige ting? ;-D
Den er meget smuk, den rose. Jeg kan da godt forstå din mand uanset at om man spøger lidt med sproget.
Mette: Mon ikke du, ligesom jeg, ville stå og vakle i timevis... ;-)
Megan: Ja, mon ikke din svigermor ville elske det. Du må tage hende med en tur til England og til Hollymount, så skal jeg vise jer rundt... ;-)
Rasmine: Mjo, nu kender jeg jo heldigvis min rare mand og ved, at han ikke mener det så slemt... ;-)
Donald: Sådan er han! Tsk tsk... ;-)
Det lyder da vist til at du har været i himlen. David Austins planteskole, den gad jeg nu godt at besøge, men det må virkelig havde været svært at vælge:)
Havehyrde: Det var det! Meget! Du må komme med mig en anden gang... ;-)
Hvor er den dog, Mia - så sart og fin i farve og form på blomsterne! Vi har nogle få roser her, men jeg kender desværre ikke navnene på dem, fordi de stod her, da vi købte huset for 18 år siden.
Jeg ignorant aner selvfølgelig ikke hvem David Austin er, men rosen er marcipanisk - og navnene på dem, navnene.
Madame: Jeg har også mange roser i Hollymount, som jeg ikke kender navnene på, men jeg tror, at rosenbestanden godt kunne trænge til lidt foryngelse. Nogle af dem virker lidt "trætte", så jeg skal i gang med kompostfremstilling... :-)
Gowings: David Austin er en meget populær rosenavler, der har taget de bedste kvaliteter og skabt "de engelske roser". Alle smukke og duftende, mere eller mindre hårdføre og med lang blomstringstid.
Denne rose er nemlig præcis marcipanisk... lige til at spise... (Min næste rose skal være "A Shropshire Lad"...) (Tror jeg)... ;-)
Hvor er det en yndig rose, jeg kan godt forstå du valgte den! Det lyder som et helt vidunderligt sted, jeg må altså snart en tur til England:-)vh. Søs
Hvor er den dog smuk.
Den er meget smuk - som stort set alle hans roser. Man kan også købe dem tæt på den lille, wiltshire'ske landsby, så C har efterhånden købt nogle stykker. Det bedste er, at de dufter så vidunderligt; det er der ikke mange af de ny-fremavlede roser, der gør.
Prikker i luften: Ja, jeg tror, du vil elske det... :-)
Ralline: Det var én af de smukkeste, synes jeg... :-)
Ellen: Man kan også få DA roser i min lokale planteskole, men det var lidt sjovt at se hans egen (det var samtidig et oplæg til en artikel...)
Send en kommentar