Min svigermor er superdygtig til at strikke, og det er jeg ikke! Men hver gang jeg besøger hende, ser jeg med slet skjult misundelse på bunkerne med strikkegarn, for det lokker nu lidt.
Håndarbejde har aldrig været min stærke side. Jeg husker tydeligt, at jeg som regel kun nåede den ene af et par handsker eller sokker i skolen, og når årsafslutningens udstilling oprandt, blev min ene handske gemt af vejen omme bag de andres pragteksemplarer. Eller året efter, hvor jeg skulle sy en badejakke med hætte, og knapperne og lommerne manglede. Jamen, der var jo ikke så meget tid - og bortset fra de små detaljer var jakken skam fin, og jeg brugte den selv...
Som nygift dukkede strikkelysten op igen, og på det tidspunkt fik jeg endda gjort projekterne færdige. De var måske ikke så fantastisk kønne, men de var klar til brug - og de var dejligt varme. Jeg sled adskillige sweatre op, for de var gode i haven og herlige under en vinterjakke, og dér kunne de jo heller ikke ses. Som regel blev de nemlig lidt for store og lidt for skæve i sømmene, men pyt - hvorfor hænge sig i den slags petitesser...
Men nu dukker lysten altså lidt frem igen. Det skal ikke være noget med yndigt babytøj eller noget med hulmønstre til mig - den slags er svigermors gebet. Men en nem sweater eller endnu bedre en cardigan med lutter ret- eller glatstrik; det kan jeg da finde ud af. Og så har jeg noget at pusle med de næste 3-4 år... ;-)