Da vi var ganske unge, var vi fattige som små kirkerotter, men vi ville alligevel så gerne sydpå. Det lykkedes os at få en afbudsrejse på et pænt, men billigt hotel på Menorca, og det var vi ovenud lykkelige for.
Lige ved siden af lå et meget stort, elegant hotel med swimmingpool, udendørs bar og alt muligt. Når vi gik aftentur, lød der musik fra baren, og vi så lidt længselsfuldt derind - men der var skam indhegnet for at holde "pøblen" ude, så vi måtte nøjes med at kigge.
Det var der da heldigvis råd for: En af de følgende aftener tog vi vores tandkrus og en flaske vin med, satte os til rette på en bænk lige uden for det fine hotel og nød musikken. Og da Frank Sinatra sang "Strangers in the Night" ud i det lune aftenmørke - akkompagneret af et kor af cikader - dansede vi tæt. Midt på den øde spanske landevej, og det var så frygteligt romantisk...
12 kommentarer:
Uhhh hvor det lyder romantisk, old Frankieboy og en lun og sort spansk nat.. Det bliver vist ikke meget bedre. :-)
Åh, sikken en sød historie!
Den overskrift er da helt ved siden af. LIDT romantik???
Det er jo filmstof, Mia :)
Sikke et dejligt minde! Jeg kan godt forstå, at den sang har en ganske særlig betydning for dig! Og som Gowings skriver er det lige til en film - jeg kan i hvert fald se det for mig :-)
Det var da et dejligt minde. Man får aldrig for meget af Frankie - eller jeg gør ikke!
Hvor lyder det romantisk, og der behøver jo ikke at være de store omgivelser til for at man kan nyde hinandens selskab...;D
nøøøj, det var godt nok en romantisk historie.
Romantik for alle pengene - skønt :)
Høhø, sød historie :-) Kreativiteten behøver heldigvis ikke at fejle noget, bare fordi man ikke har nogen penge...
Tusind tak for alle jeres søde kommentarer; er der noget at sige til, at jeg stadig holder fast i ham den rare mand?? ;-)
En sød og god historie
Send en kommentar