Jeg har altid elsket ting, der hørte til barokken. Hvis man ellers troede på den slags, skulle man tro, at jeg har været der før, for jeg føler mig i den grad hjemme i tidsperioden omkring det 17. og 18. århundrede.
Allerede da jeg var seksten, holdt jeg af mørkt egetræ, der var mærket af tidens tand. Jeg nød at gå i antikbutikker med rustikke møbler; jeg havde altid tændte stearinlys i stager af støbejern, og jeg lyttede til spændende musik af Bach og Vivaldi. Senere lærte jeg mange andre komponister at kende, så jeg efterhånden fik en ret pæn samling af barokmusik.
De barokke tilbøjeligheder har jeg stadigvæk. Nu har jeg et smukt flamsk vægtæppe hængende, der godt kunne ligne noget fra dengang, og jeg har en flot løvelampe, der egentlig er en afstøbning af en figur fra et meget gammelt engelsk hus.
Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det var en ren tilfældighed, at jeg endte med selv at få et hus fra midten af 1600-tallet...