Kender du det? Når man går tur i aftenmørket eller kører forbi i bil og lader tankerne vandre, mens man passerer det ene optændte vindue efter det andet. Hvert vindue afspejler et lille glimt af det liv, der leves bagved.
Og i går aftes på vej gennem Ystad sad jeg igen lidt fjern i tankerne og kiggede på huse, vinduer, mennesker, som vi passerede. Nogle af de gamle huse i byen var så hyggelige med småsprossede vinduer, og jeg kunne tydeligt fornemme varmen og trygheden derinde.
I etagebyggeriet opfangede jeg et glimt af en TV-skærm, der må fylde det meste af væggen, og lysskæret i stuen afslørede, at kun fjernsynet var tændt. Det fylder måske ikke kun på væggen, men også i den pågældendes liv?
Andre småkig viser overfyldte bogreoler, lyserøde teenageværelser, vægge med moderne kunst eller mørkerøde fløjlsgardiner og potteplanter. Bittesmå afspejlinger af de mennesker, der bor der. Små bidder af liv, som man kan digte videre på...
Hvis nogen går forbi ude på min vej og kigger ind til mig, vil man se, at jeg har hyggelige lamper tændt i hvert et stuehjørne. At der hænger en luftballon i dukkestørrelse i mit vindue. At jeg sidder i sofahjørnet med benene oppe og skriver på en laptop. At lyset er tændt i køkkenet, hvor den rare mand laver te til os. Små bidder af mit liv, som man frit kan digte videre på, hvis man ellers vil.
Gad vide, hvor tit man rammer rigtigt?? :-)