søndag den 25. december 2011
Gode gaver
Vores julegaver var vel relativt beherskede i går. Ikke på grund af krisen - snarere fordi de ting, vi virkelig ønsker os, ikke lige er sådan noget, man pakker ind og kommer under træet. En autocamper f.eks....
Men jeg synes nu ikke, at jeg passer ind i den fold, som en journalist skrev: Alle kvinder ønsker sig tasker, smykker og tøj... Øøh nej, ikke denne her kvinde i hvert fald. Jeg fik - udover bamsen fra i går - bøger og bøger. Og en DVD med Joanna Lumley, som jeg glæder mig til at se.
For mig var det en perfekt julegavehøst. Nu har jeg underholdning til resten af ferien. Mindst.
Nå ja, og så fik jeg lovning på én gave mere. Nemlig en ny hjemmeside, som min rare mand har lovet at lave til mig her i juleferien. Den glæder jeg mig rigtig meget til at se... :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
En god og glædelig jul til dig og dine Mia
Godmorgen, Mia, og rigtig glædelig jul. Sikke nogle skønne gaver - ja, autocamperen havde nok været vanskelig at pakke ind :-)
Inge: Tak - og i lige måde... :-)
Madame: Ja, godt nok en skam; jeg var ellers blevet meget overrasket... ;-)
Mia, den der Camper, den kunne også godt have ligget her hos os, om ikke lige under træet. Ja det er rimeligt behersket med gaveregnen her også, jeg hører dog ind under kategorien Dufte kvinder, meget imod min yngste søns forventning. Så lækker parfume fra ham. Fortsat glædelig jul og fred.
Folehave's univers: Jamen kunne det ikke have været herligt?! Vi må se at spare op, så vi kan udveksle erfaringer og gode steder, ikke? ;-)
Fortsat glædelig jul til dig også...
Det lyder som dejlige gaver. Og lige til at bruge skønne timer på i ferien. Vi har også skruet ned for pakkeræset. Der byttes ikke pakker blandt alle de voksne mere. Men lidt er det da blevet til fra egen familie. Fortsat god jul hos jer.
Susanne: Hellere få, gode gaver, synes jeg. Vi er kun voksne til vores jul, men vi vil trods alt godt have bare lidt "gaveri"... Fortsat god jul til dig også... :-)
'Alle kvinder ønsker sig...' - tæl du bare også mig med blandt dem, der ikke gør det. Tasker syr jeg selv, og lidt smykker og tøj har jeg allerede...
Joanna Lumley - var det ikke hende, der havde den fantastiske tur op til meget højt mod nord for at lave sin egen 'turistfilm' om nordlys? Det tror jeg - det er en meget berejst skuespillerinde.
Mon ikke du får din autocamper til næste jul, så? ;-)
Send en kommentar