Skriverier

Mit livs eneste 13-tal fik jeg i skrivning. Det ville man ikke tro i dag, hvis man så min håndskrift, for den blev desværre helt ødelagt i løbet af mine år som skriver i retten. Her skulle man nemlig skrive hurtigt, for man måtte ikke stenografere og ikke bruge forkortelser, som andre ikke senere kunne læse.

Men det var en helt anden historie. Da jeg gik i realklassen, elskede jeg at skrive store, smukke bogstaver med min meget fine fyldepen, og glæden over en fyldepen har jeg stadig. Jeg bliver nærmest helt andægtig, når jeg finder den frem, fylder den med blæk og henter noget smukt brevpapir fra gemmerne. Så sætter jeg mig til rette og skriver ganske langsomt, nydefuldt og nydeligt.

Der skal i virkeligheden ikke ret meget til at glæde mig... ;-)