Mens jeg selv er lykkelig selvlært, så var mine kusiner akademikere. Det betød, at det nærmest var udelukket at tilbringe tid sammen med min yndlingskusine her om foråret, for det var jo eksamenstid, og hun skulle læse.
I stedet indgik vi et kompromis. Jeg tog ud til hende, så vi kunne drikke te og hygge lidt mellem læsningen, og så læste jeg ellers med på nogle af de bøger, hun havde på sit pensum.
På den måde fik jeg smag for af de store klassikere, som efter min mening bør læses. EXODUS af Leon Uris er én af dem - og Anne Franks dagbog er en anden.
Jeg græd, da jeg læste Anne Franks dagbog. Den var så fantastisk god - og så fantastisk gribende. Og det er ganske enkelt én af de bøger, der aldrig må glemmes.