Jeg tænker tit på, at jeg har fået en skøn opdragelse. Blandt andet fordi min mor lærte mig, at man ikke behøvede at ligne alle andre. Hvilket resulterede i at jeg somme tider gik med tøj, der var lidt specielt – som f.eks. sko fra Royal Mini i København, hvor man kunne få modelsko (hvis man ellers kunne passe størrelse 37 1/2, for de var ikke i større størrelser). Supersmarte sko, der ikke lige blev set andre steder. Mine veninder sagde ikke noget, men tænkte givetvis deres…
Det betød også, at jeg var aldeles uinteresseret i mode og gik med det, jeg kunne lide. Det gør jeg stadig, og jeg kan faktisk godt være smart, hvis jeg har lyst. Men tit har jeg bare ikke lyst. Som for eksempel nu, hvor jeg er forkølet og ligner noget, der er løgn. Iført min rare mands hjemmebukser (de er så behagelige) og hans overstore sweatshirt (der er dejlig varm) og – opdager jeg til min store forbavselse – to forskellige stribede sokker (dog mine egne).
Det er vist godt, at det indbyggede kamera ikke er slået til på denne computer… ;-)