Påske og påskeferie har altid været ensbetydende med noget hyggeligt for mig. Jeg rejser aldrig bort i påsken, for det gør så mange andre, men til gengæld er jeg tit praktisk de dage. Men på en god, afslappet måde.
Jeg husker tydeligt den påske, hvor jeg malede skabe i vore allerførste hus, mens jeg så - og sang med på - Easter Parade. Eller den, hvor jeg malede sommerhus sammen med min far, mens fuglene sang ind gennem de åbne vinduer. Min far elskede det sommerhus, og sammen fik vi det gjort så smukt.
Der var også den påske, hvor jeg kom hjem på visit fra Bruxelles, og mine forældre og jeg gik tur på Gammel Kongevej - storgumlende på de små likøræg, som jeg altid har haft en forkærlighed for.
Påskepynten hos os har altid været behersket, men hvert år lægger jeg et par af de påskeduge frem, som en af mine søde mostre var så dygtig til at sy.
Så for mig er påske altså på den ene side lidt praktik og på den anden side gode minder og tanker til familiemedlemmer, som ikke længere er hos mig. Men de er der jo alligevel... i mit hjerte... :-)