I søndags skete det meget sørgelige, at min grå nymfeparakit, Frederik, pludselig døde. Det ene øjeblik kiggede jeg til de to fugle på terrassen, hvor de sad og hyggede sig gevaldigt. Og en halv time efter lå den lille stakkel stendød i bunden af buret. Meget mærkeligt! Men jeg gætter på, at han har fået et hjerteslag.
Den anden parakit, Strit, var meget frustreret og nervøs. Nu var hun igen alene. Og efter min mening skal alle små dyr have mindst én ven i sit liv, så vi måtte på jagt.
Vi endte helt i Køge, hvor denne smukke hvide nymfeparakit var til salg. Han sad helt alene i et meget trist lille bur, og kun af den grund valgte jeg at betale en ublu sum for ham.
Nu sidder han og ser meget tilfreds ud. Her har man fået udsigt og naturpinde, der kan gnaves i.
I første omgang har jeg anbragt Tot, som han er døbt, i et lille "gæstebur", indtil de to har vænnet sig til hinanden. Men de hyggesnakker og pudser sig sammen, så det skal nok gå. Idyllen er genoprettet. Håber jeg.