Da jeg
forleden skrev om at gå tur og blive væk, kom jeg til at tænke på min ungdom, hvor jeg var i besiddelse af et tog- og
buskort. Det dækkede alle linier og ruter, og
derfor tog jeg med mellemrum på sightseeing sådan ud i det blå.
Jeg steg
på en bus med lukkede øjne, så at sige, for jeg tog den første, den bedste og anede ofte ikke, hvor jeg havnede. Hvis
jeg så noget interessant, stod jeg
af, men ellers fulgte jeg gerne med til endestationen, hvor jeg fandt en anden
bus, jeg heller ikke kendte.
Jeg kunne
komme vidt omkring på den måde, og resultatet blev selvfølgelig,
at jeg ikke bare kom til at kende både det indre og det ydre København rigtig godt, men også alle områderne udenom.
Jeg
opdagede mange listige steder på Amager, fandt gode butikker i
Valby og fine villakvarterer i Vanløse. Sommetider tog jeg toget
til Hillerød, Ballerup eller Køge - og i øvrigt brugte jeg helt den samme taktik, da jeg boede i Bruxelles.
Det er nok alle de udflugter, der får mig til stadig at tage rundt på må og få. Nu er det bare i bil, men da
jeg som tidligere nævnt ikke har forfærdelig meget stedsans, er det næsten lige så godt.