lørdag den 7. juli 2012

Nyt sted at slå sine folder


Det gik faktisk rimeligt nemt med at finde et leje-hus. Vi har brugt et par intense uger med huskiggeri, og der var selvfølgelig meget ”morsomt” ind i mellem. Nogle huse var typisk til leje, fordi de ikke var til at sælge af den ene eller anden grund, mens andre huse var det, fordi beboerne ønskede at komme tilbage en dag.

Vi fandt et hus i den sidste kategori, og det er et dejligt, lyst moderne hus med en sød have. En skøn terrasse og en swimmingpool endda. Det sidste har jeg aldrig prøvet, men det bliver da sjovt!

Så familiekollektivet flytter til Gl. Holte – et område, jeg dårligt kender. Vores hus (de næste par år) ligger i nærheden af Gl. Holtegaard, hvor der er rigtig kønt og masser af gode muligheder for gåture. 

Jeg glæder mig til at udforske nærmere og fortælle om det her og dér – så det slipper I altså ikke for…  ;-)