Men ellers: Ikke et ord om flytning. Hellere lidt om Gl. Holte og omegn, som jeg slet ikke kender,
men glæder mig til at udforske.
Endnu er
det kun blevet til lidt sene aftenture, og de har ikke været lange. Energien har været
på vågeblus. Men lige ved siden af vores hus ligger Gammel
Holtegaard med sin smukke barokhave, og i går
opdagede jeg mere eller mindre tilfældigt Trørød Torv med det hyggelige
bageri (og dets gode kager). Bageriet går helt tilbage fra 1926 og er
beliggende i et meget charmerende hus.
Der er selvfølgelig en grund til, at det hedder "Gammel
Holte". Her er mange charmerende bondehuse med stråtag, og her er marker og smukke naturområder. Masser af gode motiver til bloggen...
