Selv flyttefolkene var udkørte, men det var alligevel dem, der holdt gejsten oppe hos os. De bød på pizza i pausen, hvor vi ikke selv havde tanker for mad, "for det nyttede jo ikke at vi løb tør for energi", og de opmuntrede os, når vi var ved at miste modet.
Som den ene sagde, da et af de store rum endelig var helt tomt: "Ja, så er man nærmest lykkelig, ikke?!
Det var der i høj grad noget om, og da jeg den sidste dag gik alene (min rare mand pakkede stadig) og rengjorde huset, rum for rum, fortalte jeg mig selv, hvor lykkelig jeg var ... fordi det var sidste gang!
Aldrig mere store, besværlige huse til mig. Jeg er så superglad for vores nemme, moderne lejehus, at det er helt utroligt, og jeg er sikker på, at jeg her finder overskud til kreativitet og "livsnydning" i en høj grad.