De fleste af mine lykkelige øjeblikke er kommet ganske uventet, og der har heldigvis været mange af dem. Her er bare nogle få:
Når jeg som sekstenårig elev på advokatkontor i København gik ærinder på Strøget, hvor jeg med jævne mellemrum fyldtes med en boblende livsglæde. Jeg ved ikke hvorfor, for så sjovt var det vel ikke at gå i banken, men jeg husker det tydeligt.
Når jeg sad en stille morgentime i mit sommerhus og så ud på skoven og fuglene, mens solen bagte blidt.
Når min gamle kat Puskis fik øje på mig og kom løbende mig i møde for at "kramme".
Når jeg sidder med min rare mand på en bænk et smukt sted og bare nyder at være til.
Det bemærkelsesværdige er, at alle mine lykkelige øjeblikke har været "gratis". Og det er i sig selv en lykke, må man sige.
Kan du huske dine egne lykkelige øjeblikke?