Det betyder så meget, at man vågner til noget kønt. Det fandt jeg ud af som ung og nygift, hvor jeg vågnede i mit grønne soveværelse med udsigt til det dejligste skovbillede. Det var malet af Harald Wiberg; en svensk kunstner, som jeg holdt meget af dengang (det gør jeg bestemt stadig).
I mit sommerhus vågnede jeg til et andet dejligt billede af en svensk kunstner: Motivet var fra Selma Lagerløfs fortælling om Niels Holgersen forunderlige rejse på ryggen af en hvid gås. Når jeg ligger og kigger på det, kan jeg næsten forestille mig, hvordan det må være at flyve højt oppe over svenske skove og søer.
I dag vågnede jeg til udsigten af jyske lyngbakker og en dreng, der vogter får. Det er et kæmpestort maleri af Kai Drews, som jeg engang købte billigt på auktion. Det er så smukt, og det er en nydelse at ligge og kigge på alle detaljerne. Og så minder det mig om min barndoms ferier, der så ofte foregik i Jylland.