Det har regnet og regnet og været uvejrsagtigt i flere dage nu. Ind i mellem skinner solen på det venligste, men så bliver himlen igen sort som kul og ser særdeles truende ud.
Regnen har faktisk været så vedvarende, at der er ligefrem er oversvømmelser her på egnen, og da vi kørte tur i går, kunne vi se søer, hvor der ellers normalt er marker. Vi blev også ledt ad omveje, for vejene var visse steder oversvømmede i ganske alvorlig grad, og derfor tog en planlagt tur på en halv time mindst det dobbelte.
Men jeg fik hentet de varer, jeg skulle hente - og på vej tilbage kiggede vi lidt i butikker; blandt andet i denne her med de to små hunde. De sad så fint og kiggede ud, og de sagde ikke en lyd, selv om vi stod lige udenfor. Først da min rare mand kom til at stille sig i deres synsvinkel, blev der gøet irriteret, så han måtte skynde sig at flytte sig til siden.
Jamen, man skal da også kunne følge med...
