For det første sover det lille luksuskræ længe, dybt puttende i den endnu varme dyne, mens moderen - hendes og min - står op, polstrer sig med uld, og trækker tykke støvler på for at fodre fugle og grave sneen væk på havens dyreveksler og katte-gangarealer.
Katten Rikke er klog nok til at vide, at man ikke skal ud sammen med kattemor, for så får man kolde og våde poter, uf da.
Efter en tid strækker hun sig og lunter op i vinduet, så man kan holde øje med fremskridtet. Og når "havenissen" kommer ind med røde kinder og mere eller mindre snedækket, SÅ ved Rikke, at der bogstavelig talt er fri bane i haven.
Jeg er bange for, at den lille kat bliver snydt i dag, for gangene bliver fyget til med sne lige så hurtigt, som de bliver ryddede...