lørdag den 26. januar 2013

God nat

Jeg elsker at læse i sengen, og derfor er det vigtigt, at man kan sidde godt. De polstrede ryglæn, som englænderne så tit bruger, har en høj stjerne hos mig - og i går fik vi også sat sådan nogle på sengene i "værelset med udsigt".

Så det var en meget praktisk dag i går - og det er det også i dag. Der skal renses tagrender og gøres rent, for inden så længe kommer der andre beboere her i huset, og vi tager til Danmark imens.

Men der skal også være tid til at nyde, at solen skinner og sneen smelter. Fuglene synger højt og lystigt, for de tror på foråret. :-)