søndag den 24. februar 2013

En rigtig vagtfugl

Jeg har ikke voldsomt meget tillid til de to nymfeparakitters intelligens, men lidt smarte er de nu! Den lille hvide Tot fungerer i hvert fald fortrinligt som vagtfugl, for den fortæller intenst om alt det, der sker ude i haven.

Der er mange forskellige lyde, og jeg har efterhånden lært at tolke dem (hmmm, måske er det min intelligens, der halter lidt... ;-) ) - og især den lyd, der hedder DER ER EN KAT DERUDE!

Jeg kan så blive fascineret over, at det ikke bare er en kat i det hele taget; der er forskellige lyde, så jeg ved, HVILKEN kat, det drejer sig om.

Den værste er naboens sort/hvide kat Carlos. Når han kommer i haven, bliver der peget vinge og skreget så højt, at vi alle sammen må proppe vat i ørerne. DEN KAT KAN JEG IKKE LIDE!

Den er nu heller ikke rar! Somme tider sætter den sig lige uden for vinduet og ser intenst ind på de to flæskestege i buret. Så slikker den sig om munden og smiler. Men nej, Carlos. Den går ikke!