Jeg har ofte lejet huse, men det har altid været feriehuse, hvor jeg dog ikke har været så længe af gangen. Og derfor har jeg aldrig rigtig tænkt over, at det skulle være et problem at holde varmen...
Når man lejer et hus, får man ingen energirapport, som man gør ved et køb - og derfor har man ingen chance for at vide, hvordan huset egentlig er isoleret. Men det har jeg nu fundet ud af... for vores lejede hus er det i hvert fald IKKE!
Vi fryser konstant. Vægge og gulve er iskolde, og de store vinduespartier fra 70'erne er kæmpestore kuldebroer. De "smarte" skodder, der kan give frisk luft om sommeren, gør det også om vinteren, og det er vist ikke meningen i et elopvarmet hus!
Så sådan bliver man så klog. Og næste gang bliver det med varmen et punkt, der kommer højt på dagsordenen...
