Forleden tog vi på tur for at se efter forårstegn. Som sædvanligt tog vi til
Stow-on-the-Wold, hvor vi kender en hyggelig café med gode kager, en sød boghandel med en meget venlig hund og en velassorteret køkkenbutik, hvor man kunne købe en gulvskrubbe. (Nå ja, prøv I at finde en gulvskrubbe i England; det er ikke så nemt, som man skulle tro. De bruger mopper, gør de...)
Bagefter fortsatte vi turen til
Broadway og
Snowshill, hvor jeg skulle hente forsyninger af dejlige lavendelsæber. Også her var der forårstegn - de var små, men de var der. Alle vegne...!