mandag den 29. april 2013

Tror du på spøgelser?


Der sker ting og sager her i vores lejede hus. Hver eneste dag ved sådan sen morgentid... halv ni, ni... lyder der underlige lyde fra loftet. En højlydt skraben - tre gange - som om en tung kasse bliver puffet hen over gulvet.

Hver gang kigger vi på hinanden og undrer os? Hvad i alverden er det?

Vi har ikke været oppe og kigge - det er ret umuligt, for loftet er proppet med ting (ikke vores!) - men vi kan jo altid bruge fantasien.

Min rare mand foreslog, at det var en vampyr, der skubbede til kistelåget. Men står en vampyr op om morgenen?

Jeg tror mere på et meget stort egern, der er irriteret over, at møblerne er i vejen. Men hvorfor tre gange puf... og hvorfor hver morgen?

Hmmm... har du et forslag?