Jeg har altid læst bøger, men nogle af dem står mere tydeligt i min hukommelse end andre. En af grundene er nok, at jeg ved visse lejligheder virkelig fordybede mig i læsningen.
Jeg kan huske, da jeg var seksten, og min veninde skulle læse til eksamen. Hun ville gerne være i sine forældres sommerhus, hvor hun kunne koncentrere sig om studierne, men da hun ikke turde være alene, bad hun mig om at holde hende med selskab.
Så jeg kørte op til Jægerspris på min Puch Maxi, medbringende en taske med weekendtøj og en tyk bog - og de følgende tre dage læste jeg Exodus af Leon Uris - kun afbrudt af rugbrødsmadder ved køkkenbordet og traveture i Nordskoven.
Andre bøger læste jeg sammen med min kusine, der også studerede, og jeg kan huske det forår, hvor jeg i dagevis sad sammen med hende i parken og læste Offer for en Samler, Fluernes Herre, Mus og Mænd, Manden med Pilefløjterne og Anne Franks Dagbog. Alle hver på sin måde gribende fortællinger, som gjorde dybt indtryk på mig, og som jeg stadig husker ganske tydeligt, selvom det er så længe siden.
Efter mange år med sporadisk læsning, er jeg ved at genfinde den intense læseglæde igen. Aften efter aften forsvinder jeg ind i bøgernes verden, og mens nogle af fortællingerne er ganske "letbenede", er andre lidt mere dybsindige.
Uanset genren er det ren og skær fornøjelse, og jeg ser frem til mange aftener i godt selskab - mine reoler er fyldt med interessante, spændende, søde, sjove og underholdende ord, der bare venter på at blive læst...
Foto: Florin Gorgan
