onsdag den 5. juni 2013

En god omvej kommer ikke skidt igen...


Vi er vist blevet bidt af gåture! I dag fandt jeg en god, lokal rundtur uden mysterier, men MED naturreservat og masser af geologi.

Der var en fin vejanvisning sammen med kortet, men alligevel lykkedes det os at gå forkert - ikke bare én, men to gange. Så turen blev sammenlagt på små 12 kilometer, og det var lige 4-5 km for meget.



Men som vi blev enige om... en god omvej kommer ikke skidt igen! For vi fik da nok lige fik tabt et par ekstra gram, som så meget passende kunne indhentes i form af en kage til kaffen.



Så det gjorde vi. Men først efter adskillige timer i selskab med heste, ræve, køer, får, fiskehejre, spurvehøg, musvåger og en hel masse andre.

Og alle vegne de dejligste dufte og de smukkeste udsigter til landskaber, der blev skabt i forhistorisk tid.