Nogle af de ting i husholdningen, som man roligt kan spare på, er unødvendighederne. Det er for eksempel ikke nødvendigt at købe ti forskellige rengøringsmidler, når ét universalrengøringsmiddel og en flaske ganske almindelig husholdningseddike til afkalkning gør jobbet lige så godt.
Det er heller ikke nødvendigt at købe hvidt sukker, som på ingen måde er sundt, eller sodavand, der med et mix af vand, sukker, farve og smagsstoffer heller ikke er det.
Hvis man har to børn, der får en daglig sodavand hver til omkring 4 kr. (kan det gøre det?) - så bliver det alene til små 3000 kr. om året. Hvis man tager efter de mange gymnasieelever, som jeg så ofte ser gå rundt med halvandenliters flasker i frokostpausen, så bliver det til temmelig meget mere...
Selvfølgelig kan jeg sagtens snakke - jeg er vokset op i en familie, hvor sodavand kun blev indtaget ved festlige lejligheder. Og det er jeg faktisk rigtig glad for i dag... :-)
Foto: Emilian Robert Vicol
7 kommentarer:
Fine råd, Mia - her køber vi heller aldrig sodavand og hvidt sukker ... ;-)
Madame: Nej, vel?! Hvad skal man med det...? :-)
Sodavand og Cola? Never ever. Chips? Aldrig. Slik? Aldrig.
Hvidt sukker? I kilovis, men jeg laver mange forskellige marmelader. Og chutneyer. Syltede chili. Kvæde- og æblegele. Jeg bruger dog rørsukker til chutneyer, men det er simpelthen for dyrt at bruge hele vejen igennem.
Til gengæld sparer jeg mange penge på ikke at skulle købe mig til alt det, jeg selv laver - og det smager SÅ godt, når det er hjemmefabrikeret!
Men ellers er dit spareråd helt fint - jeg undrer mig også over det KÆMPEforbrug, mange har af fx Cola ;-)
Ellen: Jeg synes, at det er lidt uhyggeligt med det store sodavandsforbrug. Min moster var nærmest afhængig af cola, så jeg ved, hvad det gør ved helbredet...
Har læst at sodavand er en af de faste varer i danske indkøbsvogne... trist. Jeg er vokset op med, at sodavand var en sjældenhed og det blev det meget mere spændene og lækkert af!
Mai-Britt: Ja, det er godt nok trist. Jeg synes også, at en enkelt sodavand i ny og næ er langt bedre... :-)
Jeg bruger biosol-systemet og rengøringsartiklerne her er minimeret til næsten ingenting :-)
Jeg er også opvokset med kun at få sodavand til festlige lejligheder og om søndagen. Vand er godt :-)
Køber dog sodavand til julefrokosten og andre festligheder her i huset.
Send en kommentar