I går begyndte hovedpinen og fortsatte hele natten, så nu sidder jeg her og er noget mat. Men er der noget at sige til, at hovedet protesterer, når store skæremaskiner bryder asfalten op to meter fra stuen, og kæmpestore lastbiler drøner frem og tilbage, frem og tilbage fra klokken seks om morgenen?
Nå, men jeg må tage det med ro i dag, selv om det ikke lige var planen. Og så vil jeg glæde mig til weekenden, som jeg skal tilbringe sammen med en kær veninde. Vi skal på "udflugt" og se nærmere på Djursland og omegn, og det glæder jeg mig til.
Så hovedet må godt se at forsvinde... altså pinen... ;-)
