lørdag den 28. september 2013

På jagt efter skatten

Jeg er blevet lidt "bidt" af skattejagter...

Man køber et lille kort og en anvisning på ruten et sted, man har lyst til at gå, og så følger man sporene og prøver at løse opgaverne undervejs.

Det er ret sjovt og ikke altid lige nemt, men det er en herlig måde at lære et område indgående at kende på.

Forleden gik vi langs floden i Worcester, og det blev vel sammenlagt til en tre timers travetur med snak og hittepåsomhed.

Vi fandt skam frem til målet - og undervejs var der tid til en lille frokost i en hotelhave ved floden.