fredag den 1. november 2013

Fredelig fredag

Jeg ville meget hellere gå tur her...

I dag har jeg siddet og skrevet hele dagen. På et tidspunkt rejste jeg mig stivbenet for at gå en lang tur - men kun for at opdage, at det øsede ned.

Jeg kiggede længe på alt det våde derude. Det var ved at blive mørkt, og min lyst til at gå tur lå egentlig på et meget lille sted.

Måske skyldes det også omgivelserne. Med så meget rod og så meget vejarbejde alle vegne er det ret kedeligt at gå tur lige her.

Så i stedet lavede jeg mig en kop kaffe, fandt et par af de hjemmebagte småkager og fandt den gode plads i lænestolen igen.

Det kan altså hurtigt blive en dårlig vane...