I alle de år vi har rejst rundt i England, er vi blevet mødt med et venligt "hello" eller "good afternoon" eller hvad det nu har været. Og lige pludselig hører vi ordet "hiya" alle vegne...
Sidste gang spurgte min rare mand mig forundret: "Hvad er det, de er begyndt at sige"? Jeg havde slet ikke tænkt over det, men denne gang har jeg selvfølgelig bidt mærke i det.
Og nu siger de næsten alle sammen "Hiya". Vi vil selvfølgelig ikke stå tilbage, så vi har udviklet et meget iørefaldende "Hiya", der kan siges varmt og hjerteligt. Synes vi selv!
Hiya...!